Frisk pasta med laks, asparges og citron

Grøn pasta med citron-aspargessauce og røget laks - lækker opskrift

Frisk pasta med laks, asparges og citron

På en varm sommerdag kan det næsten virke uoverskueligt at lave aftensmad. Men det har vi hos Pastella fundet løsningen på. Frisk pasta med laks, asparges og citron er en let sommerret, der består af gode og enkelte råvarer, og som samtidig tager ingen tid at lave. Den friske pastaret er til alle dem, som elsker frisk pasta og gode grøntsager. Retten kan sagtens laves hele året, men den bliver noget helt særligt, når retten laves med danske asparges, som er i sæson fra april-juni. Den gode smag fra aspargesene, laksen og citronen er med til at give den friske pasta en helt unik smag.  Prøv kræfter med pastaretten frisk pasta med laks, asparges og citron - så er du sikker på nem og lækker aftensmad på inden tid!

Ingredienser

2 pk Pastella Fettuccine Spinat 250 g
500 g fersk laks uden skind og ben
1 dl hakket frisk dild
1 tsk fintrevet citronskal
400 g friske grønne asparges i mindre stykker
1 spsk olie
Salt og friskkværnet peber

 

Sådan gør du
Skær laksen ud i store tern (ca. 3 x 3 cm). Kom olien, dild og citronskal i en pande og lad det blive varmt. Steg laksen ved jævn varme i panden i ca. 6 min. Vend forsigtigt lakseternene engang imellem. Tilsæt salt og peber og tag laksen af panden - hold fisken varm. Steg aspargesstykkerne eller forårsløg i panden i 1 min. Kog pastaen efter anvisning på pakken. Tilsæt laksen og lidt af pastakogevandet og hold det varmt. Vend den friske pasta, laks og asparges sammen og server straks.