Pasta med tomatsovs – en sand klassiker
Her finder du Pastellas udvalg af lækre opskrifter på pasta med tomatsovs. Det er en ret der er en sand klassiker blandt mange, samt en ret der kan laves på mange forskellige måder. Du kan både lave rettet med kød, grøntsager eller helt simpelt kun med god pasta og tomatsovs.
Prøv blandt andet spaghetti med kylling i tomatsovs, som er en super nem ret at lave, og så smager det skønt. Den krydrede tomatsovs giver pastaretten masser af smag og en cremet konsistens. Kyllingen tilfører retten protein og giver god mæthed.
Prøv også Pastellas opskrift på tomatsuppe med ravioli. En god ret at servere på en kold vinteraften. Raviolien er fyldt med cremet ost, som passer perfekt sammen med tomatsuppen. Pynt gerne retten med grønne ærter og servér med groft brød og brøndkarse.
Er du til kalkunkød i pastaretter? Så prøv denne opskrift på spaghetti med kalkun i tomatsovs. Kødet koges sammen med pastasaucen, så det bliver mørt. Hvis dit lokale supermarked ikke har kalkunfilet, så kan det sagtens erstattes med kylling. Pasta med tomatsovs og kalkun er en lækker ret og et godt alternativ til pasta bolognese. Du får tomatsovsen, pastaen og kødet, men tilberedt på en helt ny måde.
En anden god opskrift på pasta med tomatsovs er spinatpasta med friske tomater og ricotta ost. Du får en friskere udgave af en pastaret, da det ikke er den klassiske, krydrede tomatsovs, men smeltet ricotta ost med friske tomater.
Lad dig inspirere af Pastellas opskrifter og find din egen personlige favorit pasta med tomatsovs.
-
PRODUKT +
-
KATEGORI +
-
INGREDIENS +