Pasta med kylling og asparges

Spinatpasta med kylling, friske asparges og blåskimmelost - se opskriften

Pasta med kylling og asparges

Skær kyllingekødet i små strimler og brun dem i olien ved kraftig varme i ca. 2 min. Tilsæt salt, peber, bouillon, fløde og ost. Bring saucen i kog og tilsæt asparges og sukkerærter. Lad retten koge under låg i ca. 3 min. Smag retten til. Kog pastaen efter anvisningen på emballagen og hæld den til afdrypning. Server straks.

Ingredienser

1 pk Pastella Fettuccine Spinat 400 g
400 g kyllingefilet
1 tsk olie
1⁄2 tsk groft salt
Friskkværnet peber
1 1⁄2 dl hønsebouillon
1 1⁄2 dl fløde
50 g blåskimmelost
300 g grønne asparges i mindre stykker
250 g sukkerærter i halve