Rodfrugtsbånd med timianstegt kylling, bagte cherrytomater, svampesauce og friske krydderurter
Rodfrugtsbånd med timianstegt kylling, bagte cherrytomater, svampesauce og friske krydderurter
Kog Pastella Grøntsagsbånd Rodfrugter i letsaltet vand i ca.1 min.
Tag 2 dl af kogevandet fra og si resten af kogevandet fra Pastella Grøntsagsbånd Rodfrugter.
Hæld de 2 dl af kogevandet tilbage i pastaen.
Kom kyllingebrystfileter i et ovnfast fad med 2 spsk. olivenolie og krydr med salt, peber og timian. Steg kyllingefileter i ovnen ved 200 grader i ca. 20 min.
Bag cherrytomater i et fad på 200 grader i ca. 10 min. Krydr med salt og peber.
Steg svampe brune i 2 spsk. olivenolie på en pande sammen med finthakket løg og hvidløg. Hæld hvidvin og madlavningsfløde på og lad saucen simre i 2-3 min til den er cremet. Smag til med salt og peber.
Server Pastella Grøntsagsbånd Rodfrugter med kylling, bagte cherrytomater, svampesauce og friske krydderurter.
Tip: Smag svampesaucen til med balsamicoeddike.
Ingredienser
2 pk. Pastella Grøntsagsbånd Rodfrugter (500 g)
4 kyllingefileter (800 g)
4 spsk. olivenolie
2 spsk. friskhakket timian (eller tørret)
200 g cherrytomater
250 g blandede svampe (eller champignon)
1 skalotteløg (20 g)
2 fed hvidløg
1 dl hvidvin (eller 2 spsk. citronsaft og 1 dl bouillon)
2½ dl madlavningsfløde (eller piskefløde)
salt og peber
friske krydderurter