Pasta med spinat, gorgonzola og skinke
Pasta med spinat, gorgonzola og skinke
Kog pastaen som anvist på emballagen. Del skinken i mindre stykker. Rist pinjekernerne gyldne på en varm, tør pande. Hak skalotteløget meget fint, snit de gule pebre og squashen i strimler, og sauter det hele i olivenolie i en gryde. Tag gryden af blusset i 2 min., og bland derefter cremefraichen i. Skær osten i små stykker, og kom den i. Sæt gryden på blusset ved svag varme under omrøring, til osten er smeltet. Smag til med salt og peber.
Bland fettuccine sammen med gorgonzolasaucen og anret med skinkestykkerne, rucolaen og pinjekernerne.
Ingredienser
500 g Pastella Fettuccine Spinat
100 g lufttørret skinke (parma, serrano, eller lign.)
20 g pinjekerner
1 skalotteløg (20 g)
2 gule pebre (250 g)
1/3 squash (125 g)
1 ½ tsk. olivenolie
1 dl cremefraiche 18%
50 g gorgonzola
20 g rucola
Salt og peber