Ravioli med kylling, ost og spinatsauce
Ravioli med kylling, ost og spinatsauce
Ravioli med kylling er en sand klassiker. Hos Pastella er vi vilde med kombinationen og de mange muligheder, der bliver skabt, når to så enkelte og lækre ingredienser kombineres. Vi har eksperimenteret og fundet frem til en kombination af ravioli med kylling i spinatsauce.
Ravioli med kylling i spinatsauce er en ret som er nem at gå til, og hvor hele familien kan være med – både børn og voksne. Spinatsaucen er med til at gøre pastaretten cremet og tilføjer lidt grønt og lækkert til retten.
Retten kan laves på under 25 minutter og kan spises hele året rundt - hvad enten det er en kold efterårs dag eller varm sommerdag. Retten kan nemlig nydes både varm og kold. Ønsker du, at retten skal have mere smag, kan du med fordel tilføje lidt chiliflager. Velbekomme.
Ingredienser
250 g kylling i strimler
½ tsk olie
¾ dl madlavningsfløde
¼ tsk groft salt
Friskkværnet peber
50 g babyspinatblade
½ dl frisk hakket bredbladet persille
1 pakke Pastella Ravioli med spinat og ost
Tilbehør:
200 g let dampede gulerødder.
Sådan gør du
Svits kyllingestrimler i olie i ca. 3 min. Tilsæt fløde, salt og peber og bring saucen i kog. Lad retten koge ved svag varme i ca. 1 min. Tilsæt spinat og persille lige inden serveringen og smag saucen til.Kog pastaen efter anvisningen på emballagen og hæld den til afdrypning i en sigte - gem evt. lidt kogevand til saucen, hvis den skal være tyndere.