Hvordan laver og koger man pasta?
Få gode tips med Pastella
Hvordan koger man pasta? Lær hvordan du får perfekt pasta
Tør du svare på spørgsmålet ”Hvordan koger man pasta”? De fleste ville ikke tøve, men det burde de måske. Det er nemlig ikke lige så nemt som mange tror at koge pasta.
Se her hvordan du får perfekt pasta
Hvor meget pasta skal man koge per person?
Det er altid ærgerligt at koge for meget pasta, så du kan med fordel måle det op, før du koger det. Men hvor meget pasta er passende per person?
Se her hvor meget pasta du skal koge
Kogevand
Pasta koges i rigeligt, spilkogende og saltet vand i en gryde uden låg.
Bid i pastaen
Der skal være "bid" i pastaen - den skal være "al dente". Den må aldrig overkoges. Følg altid anvisningen på pakken, og smag undervejs til den ønskede konsistens er opnået.
Krydderurter i vandet
Du kan give ekstra smag ved at tilføre krydderurter til pastavandet under kogningen.
Gem pastavandet
Gem altid en smule af pastavandet som kan bruges til at spæde op med hvis det virker for tørt når man blander pasta og sauce sammen.
Den rigtige tomatsauce
"Sugo" består af enten et par løgbåde eller et par hele fed hvidløg der simrer i god olivenolie. Efter 5 minutter tilsættes enten friske solmodne tomater, hakket i små terninger, dåsetomater, der er most groft med en stor gaffel eller purerede dåsetomater, hvis man kan lide en mere cremet ensartet sovs eller sugo.
Store pander
I de fleste italienske hjem er der gaskomfur og mange store, bulede alluminiumspander. De duer kun til gas, men det er vigtigt at have ordentlige sautérpander eller lign. med plads til en god gang spaghetti, for når pastaen er kogt, skal den helst vendes i sovsen på en pande MED DET SAMME.
Frosne urter
Det er smart at have reserve-urter i fryseren. Man kan hakke løg, gulerødder og bladselleri til soffritto og putte i små poseri fryseren. Man kan også fryse basilikum og persille.
Soffritto
Til nogle tomat-, og ikke mindst kødsovse, indgår flg. urter som grund-elementer (="soffritto"):
Småthakkede gulerødder, løg og bladselleri.
Olivenolie
Noget af verdens bedste olivenolie kommer fra Italien. Primært fra den sydlige og centrale del af landet. Olivenolie kan kategoriseres efter intensiteten i smagen: let, mild, medium og intens. Alle italienere har en favorit-olie og den stammer tilfældigvis ofte fra deres oprindelses-region.
Bland pasta og sauce
Pasta og sauce eller tilbehør blandes altid sammen i det øjeblik pastaen er færdigkogt. I Italien serverer man aldrig pasta for sig og tilbehør for sig.
SØG
Opskrifter