Hvordan koger man pasta? Lær hvordan du får perfekt pasta

Tør du svare på spørgsmålet ”Hvordan koger man pasta”? De fleste ville ikke tøve, men det burde de måske. Det er nemlig ikke lige så nemt som mange tror at koge pasta.

 

Kogning af pasta bliver ofte omtalt som noget, alle og enhver kan finde ud af – det bliver faktisk opfattet som en slags basisviden for alle, der laver mad. Men faktisk er det ikke så let at koge pastaen, så der er ”bid i” – al dente, som italienerne kalder det. Alt for ofte går pasta kogningen galt, fordi pastaen bliver kogt for længe og derfor ender som en slatten og klistret masse. Herunder kan du læse, hvordan man koger pasta, så den kommer til at smage som den skal.

 

7 tips til pasta kogningen

 

Vent med olien. Mange tror, der skal olie i pastavandet for at sørge for, den ikke klumper sammen, men faktisk kan olie forhindre vandet i at koge ordentligt. Udelad derfor på olien ved kogningen og tilføj eventuelt lidt god olivenolie til pastaen efter kogningen i stedet.

 

 

Frisk pasta er klar, når det flyder op til overfladen. Et godt trick til at se, hvornår den friske pasta har kogt færdigt, er at holde øje med, hvornår det flyder op til overfladen. Når pastaen flyder, er det tid til at stoppe pasta kogningen. Smag dog efter, for en sikkerheds skyld.

 

 

Skyl ikke pastaen efter kogning. Nogle skyller pastaen i kold vand efter kogningen for at køle den ned – f.eks. til pastasalat - men faktisk vasker man på den måde smagen ud af pastaen.

 

 

  

Brug rigeligt med salt i vandet ved pasta kogning. De 10 gram salt per liter vand til pastakogning, som er angivet ovenfor, er ikke en overdrivelse. Salt er vigtigt for at give smag til pastaen, så spar ikke for meget på den.

 

   

Benyt vandet fra pasta kogningen i pastasovsen. Der er masser af god smag i pastavandet, som ikke bør gå til spilde i køkkenvasken efter kogning. Hvis du selv laver sovsen til pastaen, så benyt pastavandet i sovsen. Husk dog på, at der allerede er salt i pastavandet, så smag på sovsen, før du begynder at tilsætte mere salt

 

 

Kog pastaen som det sidste. Ladikke pastaen stå for længe, efter den er blevet kogt. Optimalt skal pasta kogningen være den sidste finesse, før retten sættes sammen og serveres. Ellers risikerer du, at pastaen klistrer sammen.

 

 

Kogning af grøntsagspasta. Det kan være svært at koge grøntsagspasta. Derfor har vi hos Pastella udarbejdet en kogevejledning til hvordan, du koger den helt perfekte grøntsagspasta. Se guiden nedenfor.

 

 

 

 

 

 

Kogning af pasta

Fyld en gryde med vand. Der skal ca. bruges en liter vand og 10 gram salt per 100 gram pasta til kogningen. Først når vandet spilkoger, skal du lægge salt og pasta i vandet. Læg låg på gryden, mens pastaen koger, men sørg for at røre forsigtigt i pastaen løbende, så den ikke klistrer sammen eller brænder på.

 

Pasta kogetid

 

Forskellige typer af pasta har forskellig kogetid, så det er vigtigt, at du følger anvisningerne på pakken. Pastellas friske fettuccine naturel skal for eksempel kun koges i ca. 3 minutter, mens de fleste tørre pastatyper skal koges i omkring 5-7 minutter. Kogetiden afhænger dog også af pastaens tykkelse og indhold. Ca. 1-2 minutter før den angivne kogetid er gået, skal du begynde at smage på pastaen. Tag pastaen af mens der stadigvæk er bid i og afdryp den i et dørslag. Hvis der skal tilsættes varm pastasovs til pastaen efter kogning, kan du med fordel tage pastaen af vandet et minuts tid, før du tror, den er færdig.